Sidder her med en dampende varm kop kaffe og tænker stiller tanker, mens fingrene bevæger sig hen over tastaturet. Min morfar døde i går morges......... Han var gammel, men det er alligevel meget trist. Gik og småsnøftede i går, men idag er tankerne gået tilbage til alle de gange jeg har været sammen med ham og mormor. Tænker på mormor som nu er alene tilbage. De havde krondiamantbryllup den 18. maj. De havde næsten været sammen i en hel menneskealder.
Det var morfar der lærte mig at finde karlsvognen og tyren på nattehimlen. Det var morfar der lærte mig hvad fuglene i haven, i skoven og ved vandet hed. Morfar lærte mig at løse kryds og tværs. Morfar vidste måske ikke alt om blomster og træer, men det var tæt på. Mormor og morfar har boet i den samme lejlighed hele mit liv. Mormor og morfar havde kolonihave i mange år - jeg har været der mange gange når jeg var på ferie. Det var én af jordens skønneste pletter. Har daset mange gange i morfars liggestol (som nu står i mit skur) under æbletræet. Har været på vinterferie, efterårsferie, juleferie, påskeferie....ja, alt hvad der har været af ferier, hos mormor og morfar som barn. Så gik vi Marselisborg skovene tynde. Så vagtskiftet ved Marselisborg slot. Gik tur i mindeparken og forsthaven. Var i dyreparken. Ved vandet. I sommerhus. Og vi spillede. 500, terninger, olsen osv osv. Morfar snød.... *S* Helt suveræn var han til at snyde med terningerne...... Mormor skældte ud når hun opdagede det............. Kan huske bilturene i morfars folkevognsbobbel. Kan huske da morfar stoppede med at køre bil. Kan huske hvordan morfar så ud, lugtede (han arbejdede som vejarbejder) når han kom hjem fra arbejde, når jeg var på ferie som barn. Kan huske kammen som lå i baglommen og som lige blev strøget igennem det grå hår. Kan huske at han altid lige bukkede sig ned og rettede på pressefolderne i bukserne, når han rejste sig efter at ha' siddet. Kan se ham sidde i sin lænestol og sove. Det er de mest underlige ting jeg sidder her og lige pludselig kommer til at tænke på......
Kan næsten mærke hvordan det var, når man mødte morfar og han tog ens hånd og trak én ind til sig og kiggede lige ind i øjnene på én og sagde: "Nu har du det vel godt"? Jo, morfar jeg har det godt. Min familie har det godt, men gisp, hvor vi kommer til at savne dig.....
tirsdag, juni 27, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Årh, Jane, altså. Du satte lige gang i mindet om min morfar. Han døde i 88, og jeg har faktisk aldrig mindedes ham på den måde før, men kammen...den sparkede gang i det. Han var en folkelig institution i vores familie og i vores by, og omtales stadig sådan.
SvarSletKondolerer...
Tak Bettina.
SvarSletHej Jane
SvarSletKondolerer med din morfar.
Og selv om du er trist til mode, har han givet dig en stor rigdom, som du kun kan være glad for: mange dejlige minder:-)
At læse dine minder med din morfar og mormor gør mig helt blød om hjertet.
Og jeg glæder mig over selv at være en slags bedsteforælder for nogle skønne børn, og håber at de også en dag, om forhåbentlig lang tid, vil mindes mig for alt det sjove og hyggelige vi har lavet sammen.
Der er noget særligt ved bedsteforældre:-)
Knus Kirsten, der glæder sig til i morgen.
varme tanker herfra.
SvarSletvær glad for de dejlige minder du har om ham.
hilsen fra Island
Frida
Din morfar har vist været, som morfædre skal være. Har ikke selv haft en morfar andet end mine første leveår, men min mormor! Det var også det med ferierne. Citronsodanvand, appelsin- og citronskive bolcher, spegepølsemadder og brændhugning hos hendes svoger, incl. en Estimulante cigar i mundvigen! Desværre er det allerede 26 år siden, at hun gik bort, men minderne forsvinder ikke. Af og til kan jeg blive lidt "bange". Min far døde for 13 år siden, når min mor er væk, så er det min "tur" til at være ældste generation..... Du får en tanke herfra, Jane. k.h. Mette
SvarSletKære Jane
SvarSletJeg kondolerer. Sikke smukt du skriver om din morfar - han må have været en dejlig mand.
Mange tanker
Stine
Hej Jane,
SvarSletjeg bliver helt rørt over din fortælling om din Morfar. Det er sådan man skal mindes - situationer, ansigtsudtryk, dufte og stemmer.
Min Farmor var en institution i min familie. Da hun døde i marts 2000 blev vi, hendes børn og børnebørn enige om at ses en gang om året og holde hendes fødselsdag. Der er normalvis langt fra lutter idyl søskende, fætre og kusiner imellem, men den tradition holder vi i hævd og ALLE kommer. Vores farmor sørger nu også altid for godt vejr, på skift sørger vi for resten, så det bliver en god fest, hvor vi snakker meget om dengang Farmor var i live. Men det virker selvfølgelig lidt mærkeligt at skulle til fødselsdag hos ens Farmor, velvidende at hun har været død i over 7 år.
Kærlig hilsen
Lene
Mange tanker herfra!
SvarSletDet lyder som om morfar og du har haft et rigt liv sammen - lige som det skal være. Vidunderligt at have den slags minder!
KH,
Britt
Åh... kondolerer med din morfar. Han høres ut til å ha vært en flott mann! Ta vare på minnene.
SvarSletKlem fra meg.
Godt at han fik et langt liv og har givet gode minder til mindst et barnebarn. Nyd dine minder og glade oplevelser sammen med ham. Mine tanker til dig og mormor, som har mistet sit halve liv. Kh Susanne i Silkeborg
SvarSlet